Jens Sørensen Klemp

  Notater:

Kilde: Lars Klemp, Oslo (ikke bekræftet): Se evt på linket http://www.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Aarhus_3545-3568.pdf

Jens Sørensen Klemp (el Klimp) DØDE 1679

Prest i Viborg 1630-31, Røgen-Sorup 1631-

Anne Bertelsdatter besværede sig i 1667 sammen med en anden enke, Margrete Matiasdatter, ved deres lavværge Niels Jensen, over deres "stakkelsrejser". Tingbogen fortæller, at de vægrede sig ved at følge "stackler og fatig folck som kom til Byen fra det ene Hus til det andet och køre for dem fra den ene By til den anden, som udj andre byer och sogner udj landet brugeligt og sieduanligt er".
Margrete Matiasdatter blev fritaget for disse rejser, idét Præsten Jens Sørensen Klemp (Klimp) i Røgen (Silkeborg Len) på hendes vegne erklærede, at der ingen boede i hendes gård, "undtagen nogen fatig Inderster" - hun boede selv i præstegården hos svigersønnen, Jakob Fogh. Efter denne erklæring blev hun fritaget, men Anne Bertelsdatter ikke.

Klemp vs Klimp
Om kløse eller klump kom først i det store syd- og midtjyske område, der nu har begge ord, kan næppe afgøres. Hvis to betegnelser findes side om side i et område, vil der oftest ske en betydningsudspaltning,
og det synes også at være tilfældet her. Mange meddelere oplyser, at klump fortrinsvis bruges om melboller, kløse om kødboller, færre at det forholder sig omvendt. I sønderjysk bruges klump om såvel
kød- som melboller, og ønsker man nærmere at angive arten, anvendes sammensætningerne kødklump hhv. melklump. I en stor del af Hardsyssel (området mellem Skjern Å og Limfjorden) anvendes ved siden af kløse også betegnelsen en klimp. Her er betydningsfeltet delt, så at kløse betegner kødbolle og klimp melbolle. Først her møder vi endelig en hjemlig glose, kendt fra gammeldansk i formen klemp og fra oldnordisk i formen kleppr (idet -mp her er assimileret til -pp).

Jens blev gift med.