Hans Kristian Petersen

  Notater:

Kusk på Liliendal overtager Lærkegården som selveje i 1915.

Lærkegårdens historie:
Lærkegården i Øster Egesborg ved Mern har i 20 år været ejet af Anne-Marie og Kurt Jacobsen.
Den er på 60ha. og ligger på Præstetoften ved den gamle Tolstrup Skole ikke så langt fra Kulsbjerge, Sydsjællands højeste punkt. De blev nævnt i en to hundrede år gl. rejsebeskrivelse som et fantastisk flot udsigtspunkt til både Lolland og Pommern. For deres fod lå også Vallebogården, der var nævnt i Roskildebispens jordebog på latin i 1375. Vallebogården eksisterer ikke mere, da den er inddraget til Forsvarets øvelsesterræn.
I 1710 lå Lærkegården inde i Ø. Egesborg by sandsynligvis i præstegårdshaven øst for gadekæret, et gadekær, der lå lidt længere inde i præstegårdshaven end det nuværende. Den havde nr. 5 i den gamle 1688-matrikel.
Fæstebonden hed Jens Madsen. Der var en del ekstra jord til på det tidspunkt, for 3 af gårdene i Ø. Egesborg lå mere eller mindre øde, så der var dobbelt så meget jord til de 2 tilbageværende gårde og til degnens gård. Der var måske ogsêa lidt ekstra til præstegården, men præstegården var noget større end de andre gårde, Jens M. havde været fæstebonde under Prins Jørgen. Nu skulle han være rytterbonde under kongen.
I 1719 var Jens M. afløst af Jacob Pedersen og de 3 ødegårde var igen fæstet ud og jordtilliggendet var dermed formindsket.
Jacob P. døde i 1765. Han havde i 1764 afstået fæstet til Boe Andersen. Han døde allerede i 1767 og enken giftede sig med Christoffer Olsen Pihl.
Jorden var blevet udskiftet, og den var blevet rebet af landinspektørerne, d.v.s. at den var målt op med reb, og jorden var blevet samlet. Det meste af Lærkegårdens jord var overdrevsjord med lidt småkrat, hvorfor den fik lidt ekstra jord.
I 1774 køber Lillienskjold Lilliendal og dermed også Lærkegården på auktionen over Vordingborg Ryttergods. Men i 1786 lå gården stadigvæk inde i Ø. Egesborg og Søren Christensen havde overtaget fæstet.Han var i 1782 blevet gift med Hans Gregoriussens datter fra Tolstrupgården, Ellen Hansdatter.
I begyndelsen af 1800-tallet er gården flyttet ud på jorden og Søren Christensen og Ellen Hansdatter går på aftægt i 1824 på gården. Han dør i året 1842, 95 år gammel. Ole Andersen, der stammer fra den berømte Lærkeslægt fra Høfdingehus har overtaget den allerede i 1824. Det må være ham, der har givet gården navnet Lærkegården.
Han dør i 1856 og enken Trine Pedersdatter fortsætter til datteren og svigersønnen Johanne Olsdatter og Christian Jacobsen overtager fæstet i 1860. Christian Jacobsen dør i 1890. Enken fortsætter til 1910, da det er arvefæste.
Men så overtager Kristian Pedersen, der var kusk på Lilliendal, Lærkegården, dog først i 1915 til selveje, og da han dør i 1921 overtager sønnen Otto Pedersen den og har den lige til sin død i 1969. Otto Pedersen blev gift med datteren fra nabogården Kæmpehøj, Agnes Andersen. De fik 3 sønner og 4 døtre. De 3 sønner er døde og de 4 døtre Astrid, Anni, Bente og Inger lever fortsat med gode minder fra Lærkegårdstiden. Agnes Pedersen beholdt gården til 1987 med sønnen Knud Pedersen som bestyrer.
Anne-Marie og Kurt Jacobsen kom fra et mindre landbrug i Ørslev Kohave. Lærkegården har været drevet som planteavlsgård sammen med tilforpagtet jord frem til 2001, hvorefter gården blev forpagtet til en anden landmand i området.
Anne-Marie og Kurt Jacobsen har to døtre, Alice der er klinisk diætist og bosiddende på Amager og Birgitte der er hjemmeboende og går i 3.g. på Vordingborg Gymnasium.
Anne-Marie er tipoldebarn af væver Georg Andreas Apel, der kom til Køng Linnedfabrik ca. 1799 som ganske ung væver fra Mühlberg i Sachsen, Tyskland. Etatsråd Niels Ryberg købte Øbjergård og Vintersbølleskov ved den store auktion over Vordingborg Slot i 1774 og opførte Køng Linnedfabrik.
Det var et sandt industrieventyr, der her startede. Køng Linnedfabrik var kendt for at hente kvalificerede gæstearbejdere fra bl.a. Tyskland, England og Skotland. I tilknytning til fabrikken i Køng blev der etableret et blegeri i Vintersbølleskov i årene 1795-1800. Køng fabrik flyttede i 1851 hele sin produktion til Blegen, hvilket var årsagen til at Apel-familien blev tilknyttet denne del af Sydsjælland, først med Georg A. Apels to sønner, hvoraf den ene Heinrich Apel fik væverboligen "Beværterhuset".
Efterkommere af begge sønner blev tilknyttet landbruget i Sydsjælland og et par rejste til New Zealand i 1872 og opdyrkede land der. Heinrich Apels søn Peter Apel, der var uddannet væver, købte 28 tdr. land i Bakkebølle i 1885 og opførte Kidhavegaard, der gik i arv til hans søn Knud Apel, der var far til Anne-Marie Jacobsen.
Kilde:Vagn Boberg Nielsen har med Holger Munks arbejdspapirer og Lilliendals afgiftsprotokoller som kilde samlet ovenstående med lidt hjælp fra Lars Skovvang Larsen og Anne-Marie Jacobsen.
Historien har stået i Landbrugs-Nyt 24-1-2007.

  Begravelsesnotater:

alder 53 år

  Om Hans

1. bopæl, 1899, Mern Hestehave, Mern, Bårse, Præstø.

2. bopæl, 1922, Lærkegaarden, Øster Egesborg Mark.

3. død, 1922, Avisartikel.

Hans blev gift med Ane Marie Nielsen, datter af Jørgen Nielsen og Karen Marie Nielsen, den 20 Apr. 1895 i Mern Kirke, Bårse, Præstø.¹ (Ane Marie Nielsen blev født den 7 Maj 1873 i Stårby, Øster Egesborg, Bårse, Præstø, dåb den 8 Jun. 1873 i Øster Egesborg Kirke, Bårse, Præstø,¹ døde den 27 Feb. 1920 i Øster Egesborg Mark, Øster Egesborg og blev begravet den 4 Mar. 1920 i Øster Egede Kirke, Fakse, Præstø ¹.)