Lauritz Pedersen Terpager

  Notater:

Kilde: OE-1771
Mandens navn: Laurids Terpager Mandens erhverv: Præposctus honorarius Sognepræst for Mehrn Meenighed
Mandens alder: 88 Mandens civilstand: Enkemand
Mandens nr. ægteskab: 1 Mand død (ja/nej): Nej
Hustru død (ja(nej): Ja Enkestand antal år: 25
Antal uforsørgede børn: 4 Sogn: Mern Herred: Baarse Amt: Præstø
Indtastningsnr: C0253 Løbenr.: 66
Kommentarer: "Min sl. Hustru efterlod mig 4 uforsørgede børn hvoraf den ene er død, de andre nu forsørgede" skrevet sidst under uforsynede børn.

Lars Terpager, 28.2.1684-22.3.1772, præst, historiker. Født i Ribe, død i Mern, begravet i kirken sst. T. blev student 1702 fra Ribe og tog teologisk attestats 1706. I sin studietid fik han straks Kommunitetet og var siden 1703\endash 08 alumnus på Borchs kollegium. 1708 rejste han udenlands og studerede først i Hamburg hos J. A. Fabricius, senere i Utrecht. Ved årets slutning blev han kaldt tilbage til Kbh. hvor han fik overdraget en plads som huslærer for gehejmeråd Niels Krags søn. Som dennes hovmester drog han igen 1711 til udlandet og opholdt sig nu især i Utrecht og London. 1713 vendte han hjem, blev s.å. magister og buede nu en række år i Kbh. hos sin velynder biskop Christen Worm, indtil han 1720 af gehejmeråd Krags enke blev kaldet til sognepræst i Mern. Dette embede beklædte han til sin død og opnåede i det at blive jubellærer 1770. 1730\endash 66 var han tillige provst i Bårse hrd. \endash T. kaldes i en samtidig kilde "en stor Elsker af Danske Antiqviteter og Oldsager", og han er en fuldgod repræsentant for 1700-tallets lærde samlertype. Som alumnus på Borchs kollegium udgav T. 1703\endash 07 fem disputatser der må betegnes som talentfulde begynderarbejder. Ved emnevalget \endash de gamles prædikestole, altergraven, vigilierne, Barfrederne, bogtrykkerkunstens første spor i Danmark \endash vidner de alle om hans historisk-antikvariske interesser og viser, at han på værdig måde gik i sin fars fodspor bl.a. ved at fremdrage træk hjemmehørende i ripensisk tradition. Senere fortsatte han desværre ikke sin forfattervirksomhed, men vedblev at samle. Uheldigvis brændte hans præstegård 1727 og med den en stor del af hans samlinger, deriblandt en række historiske håndskrifter T. havde erhvervet sig efter Marcus Meibom. T. interesserede sig levende for Det kgl. danske selskab for fædrelandets historie, skænkede det talrige gaver og blev 1748 selv optaget som medlem i selskabet. Han var desuden medarbejder ved F. Rostgaards ordbog.
Familie
Pilektor, siden dr.teol. Peder T. (1654\endash 1738) og Maren Friis (1657\endash 1751). Gift 9.9.1721 i Snesere med Anna Schytz, født 13.4.1698 i Hjembæk, død 1.S. 1746 i Mern, d. af sognepræst i Hjembæk og Svinninge, sidst i Snesere, viceprovst mag. Hans S. (1668\endash 1727) og Magdalene Henriksdatter Lafrentz (død efter 1727). Kilde: Den Store Danske.

  Om Lauritz

1. Beskæftigelse: sognepræst og biskop: Mern, Bårse, Præstø.

2. gravsted: Gravsten: Mern Kirke, Bårse, Præstø.

Lauritz blev gift med Anna Schytz den 9 Sep. 1721 i Snesere Kirke, Bårse, Præstø.¹ (Anna Schytz blev født i 1698 i Præstegården i Hjembæk, Tuse, Holbæk, dåb den 19 Apr. 1698 i Hjembæk Kirke, Tuse, Holbæk ¹ og døde den 1 Aug. 1746 i Mern Kirke, Bårse, Præstø.)