Heinrich Christian Friedrich Schumacher

  Notater:

C.F. Schumacher, H.C.F. Schumacher, Heinrich Christian Friedrich Schumacher, 15.11.1757-9.12.1830, læge, botaniker. Født i Glückstadt, død i Kbh. (Petri), begravet sst. (Petri k.). S. kom allerede 1770 i lære hos den kendte regimentskirurg Daniel Mehl i Rendsborg og blev tre år efter kompagnikirurg under sin lærer. 1777 kom han til Kbh. for at studere på den kirurgiske læreanstalt og trådte samtidig i forbindelse med professor C. F. Rottbøll ved universitetet der lærte hans tegnetalent at kende. 1778 vendte han hjem til Rendsborg, men allerede s.å. kaldte Rottbøll han til prosektor ved universitetet. Han lærte her anatomi og botanik og kunne 1779 tage sin kirurgiske eksamen. Fra 1781 holdt han private anatomiske forelæsninger, blev overskibskirurg 1784 og derpå reservekirurg ved theatrum anatomico-chirurgicum og 1785\endash 86 reservekirurg ved Frederiks hospital. Da Kirurgisk akademi oprettedes 1785 overgik han som reservekirurg dertil, men blev 1785 (-95) adjunkt ved akademiet forud for to ældre. Han holdt her forelæsninger over botanik. 1786 tog han kirurgisk eksamen ved akademiet og tillige medicinsk eksamen ved universitetet, fik det Cappelske rejsestipendium og var i udlandet 1786\endash 89 idet han navnlig i Paris og London studerede anatomi, kemi og botanik. Da han kom hjem blev han konstitueret som lektor i kemi ved akademiet og blev fast ansat 1790 og desuden lærer i mineralogi, botanik og toksologi ved naturhistorieselskabet. Inden sin store udenlandsrejse havde han studeret en række herbarier hvorfra han hjembragte en stor mængde optegnelser. Han blev en kyndig florist og hans Enumeratio plantarum in partibus Sœllandiœ septentrionalis et orientalis. Pars Prior, 1801 (oversat 1804 af F. C. Kielsen som Den kjøbenhavnske Flora) er vor ældste videnskabeligt og kritisk udarbejdede lokalflora; langt større betydning har dog dens Pars posterior, 1803 der behandler kryptogamerne. Navnlig det store afsnit om svampene indtager en fremragende plads i den ældre mykologiske litteratur idet det ikke blot giver en oversigt over de kendte danske arter, men også beskrivelser af talrige nye af hvilke mange har kunnet identificeres af E. Rostrup ved hjælp af S.s opbevarede svampeherbarium. De større kødsvampe afmalede han i tre store foliobind Floræ Hafniensis Fungi delineati hvorfra ca. 400 tavler er kopierede i Flora Danica. 1792\endash 95 var han regimentskirurg og blev 1795\endash 1813 professor ved Kirurgisk akademi og som sådan overkirurg ved Frederiks hospital 1795\endash 1811, direktør for Fødselsstiftelsen 1811\endash 13.
S. skal ikke have været nogen god taler, men han var en effektiv lærer og gjorde god fyldest ved Kirurgisk akademi. Han var en dygtig diagnostiker med lykkelig intuition, en hurtig og sikker operatør. Hans forelæsninger var velforberedte, og fyldte med fakta. 1800 publicerede han Medizinisch-chirurgische Bemerkungen I og 1807 en lærebog om osteologi, den første danske knoglelære; 1809 De officinelle Lægemidler af Planteriget (sammen med J. D. Herholdt). 1811 publicerede han den første foretagne skuldereksartikulation i Danmark. I Bemerkungen skildrede han behandlingen ved kranie- og hjernelæsioner. \endash I tidernes løb fik han flere hverv. Han blev således medlem af sundhedskollegiet ved dets oprettelse 1803, af direktionen for feltmedicinal væsenet 1808, af Videnskabernes selskab s.å. og senere af mange udenlandske videnskabelige selskaber. -1811 blev han ældste professor og forlod derfor Frederiks hospital og blev hofkirurg. Han flyttede ind i professorboligen i Kirurgisk akademis bygning, men allerede to år efter søgte han pludselig afsked fra alle sine stillinger. Han havde netop giftet sig for tredje gang, og denne gang med en rig enke. Han købte landejendomme, deriblandt Frydenlund ved Vedbæk, og trak sig tilbage hertil. Han søgte om pension, men det blev ikke bevilget, da han ikke fejlede noget og ikke var ubemidlet. På Frydenlund fortsatte han sine studier, navnlig over botanik, men det tilfredsstillede ham åbenbart ikke i længden, hvortil måske bidrog at han blev inddraget i en kedelig historie angående et dyr fra Kongens dyrehave, som han fangede på sin ejendom. Nok er det, at han 1816 flyttede tilbage til Kbh. og begyndte at praktisere. 1817 søgte han genansættelse ved Kirurgisk akademi, og da det ikke lykkedes søgte han igen 1819 da der blev en vakance ved akademiet. Dette protesterede og der blev ikke taget hensyn til hans ansøgning. Imidlertid var han blevet æresdoktor ved universitetet 1817 ved dettes 300 års reformationsfest, og da docenten i anatomi ved universitetet, R. Emil Bruun, døde søgte S. om at blive professor i anatomi ved fakultetet. Efter en del forhandlinger om rangspørgsmål udnævntes han 9.10.1819 til professor i anatomi med fritagelse for andre akademiske hverv end forelæsninger og eksamen, samtidig med han gav afkald på at indtræde i konsistorium.
Undervisningen i anatomi ved universitetet var meget forsømt efter at M. Skjelderup var blevet professor i Norge. Undervisningen var blevet besørget af et par andre professorer ved siden af deres egentlige fag, og da man endelig fik en docent, R. Emil Bruun, døde han efter et halvt års forløb. S. tog straks fat med stor energi og fik hele undervisningen lagt om. De medicinske studenter havde aldrig selv dissekeret, men det blev de nu nødt til. S.s fordringer var store, så han måtte slå af på dem efter nogen tids forløb. Foruden for undervisningen interesserede han sig særlig for indrettelse af et antropologisk museum, som man hidtil trods flere forsøg havde manglet. Det lykkedes ham at gennemføre sine planer navnlig ved hjælp af det store Amsel Meyerske legat, der var stiftet kort før. Det lykkedes ham også at få et brugeligt lokale til museet, og han udgav derpå 1828 en beskrivelse af museets forhold på latin. Dette værk blev stærkt angrebet af den unge D. F. Eschricht, som lige var kommet hjem fra udlandet, og som mente at S. ikke var fulgt med tiden. Foruden de nævnte kirurgiske, botaniske og anatomiske bøger publicerede S. 1825\endash 26 Medicinsk Plantelære for studerende Læger og Pharmaceutiker I-II, en overordentlig grundig og original behandling af de medicinske planter og 1827 den klassiske Beskrivelse af Guineiske Planter (Vidensk. Selsk.s naturvidensk. & math. Afhandl. III) hvori beskrives en række nye arter fra et botanisk ukendt område, indsamlede af P. Isert og P. Thonning. Også zoologi beskæftigede han sig med; 1818 publicerede han Essai d'un nouveau système des habitations des vers testacés samt flere afhandlinger i Vidensk. Selsk.s skrifter, bl.a. om abernes hjerner. To planteslægter er opkaldt efter ham (Schumacheria). S. havde selv forskaffet sig betydelige naturhistoriske, anatomiske og botaniske samlinger og en mængde bøger, men da han havde fået et stort lån af kongen besluttede han allerede 1810 at sælge disse ting til Kirurgisk akademi og Botanisk have som afdrag på gælden. Forhandlingerne herom trak i øvrigt meget i langdrag, og først 1830 kunne akademiet kvittere for modtagelsen. Hans originaleksemplarer i Botanisk museum hører til de af udenlandske botanikere mest efterspurgte. Hans optegnelser og akvareller opbevares i Botanisk centralbibliotek. \endash Medlem af Frederiks hospitals direktion 1819. Æresmedlem af Det kgl. medicinske selskab 1821. -Etatsråd 1828.
Familie
Forældre: underofficer Joachim Christian S. (ca. 1733-tidligst 85) og Magdalene Caroline Loften. Gift 1. gang 24.8.1792 i Kbh. (Petri) med Anna Sophia Willatz, døbt 26.11.1754 i Kbh. (Petri), død 2.1.1794 sst. (Petri) (gift 1. gang 1780 med kirurg Johan Daniel Bracke, ca. 1742\endash 80, gift 2. gang 1781 med bedemand Niels Møller, ca. 1724-ca. 91 (gift 1. gang 1765 med Anne Marie Møller)), d. af graver ved Petri k., senere voksfabrikant Caspar W. (ca. 1715\endash 97) og Johanna Knudsen (ca. 1712\endash 92). Gift 2. gang 3.10.1804 i Kbh. (Trin.) med Margrethe Willatz, døbt 10.6.1748 i Kbh. (Petri), død 9.4.1808 sst. (Petri) (gift 1. gang 1766 med agent, tobakspinder, senere stadskaptajn Peter Søegaard, ca. 1728\endash 1803, gift 1. gang 1757 med N. N.), søster til 1. hustru. Gift 3. gang 19.2.1813 i Kbh. (Garn.) med Cicilia Maria Elisabeth Bagge, født 27.5.1765 i Kbh. (Helligg.), død 5.5.1848 sst. (Helligg.) (gift 1. gang med faktor i Frederiksnagor Poul Johan Schow, 1747\endash 1808), d. af brygger, senere assistent i hof- og stadsretten Christian B. (ca. 1729\endash 92) og Anna Maria Eegholm (ca. 1731\endash 1813, gift 1. gang 1748 med stadskirurg Johan Wilhelm Saur, 1723\endash 59).
Udnævnelser
R. 1811.
Ikonografi
Mal. måske af C. Horneman (Rigshosp.), litograferet af Moses Mendel, 1830.
Bibliografi
Selvbiografi i Acta solennia i anledn. af reformationsfesten 1817 23\endash 28. \endash A. v. Schönberg: Zur Biographie des Etatrathes C. F. S., 1837. Vilh. Ingerslev: Danm.s læger og lægevæsen II, 1873 621\endash 28. C. C. A. Gosch: Udsigt over Danm.s zoologiske lit. 11,1, 1873 530\endash 33: III, 1878 216\endash 19 (bibliografi). Gordon Norrie: Chirurgisk akad.s hist. II-III, 1923. Samme: Af medicinsk fakultets hist. III, 1939. Carl Christensen: Den danske botaniks hist. I, 1924\endash 26 89 221\endash 25; II, s.å. 115\endash 17. E. Dahl-Iversen: Vor kirurgiske arv, 1960 = Festskr. udg. af Kbh.s univ. maj 1960 20\endash 23. Fr. Djørup: Bidrag til anatomiens hist. i Danm., 1970 18f 57\endash 59. Samme i Bibi. for læger CLXXI, 1979 206f.
Kilde: Dansk Biografisk Leksikon

  Begravelsesnotater:

alder 73 år

Heinrich blev gift med Anna Sophia Willatz, datter af Casper Willatz og Johanne NN, den 24 Aug. 1792 i Skt Petri Kirke, Sokkelund, København.¹ (Anna Sophia Willatz blev født i 1754 i Skt Petri Kirke, Sokkelund, København, dåb den 26 Nov. 1754 i Skt Petri Kirke, Sokkelund, København ¹ og døde den 2 Jan. 1794 i Skt Petri Kirke, Sokkelund, København.)

Heinrich blev derefter gift med Margrethe Willatz, datter af Casper Willatz og Johanne NN, den 3 Okt. 1804 i Trinitatis Kirke, Sokkelund, København.¹ (Margrethe Willatz blev født i 1748 i København, dåb den 10 Jun. 1748 i Skt Petri Kirke, Sokkelund, København,¹ døde den 9 Apr. 1808 i Skt Petri Kirke, Sokkelund, København og blev begravet den 25 Apr. 1808 i Skt Petri Kirke, Sokkelund, København ¹.)

Heinrich blev derefter gift med Cicilia Maria Elisabeth Bagge, datter af Christian Bagge og Anna Marie Eegholm, den 19 Feb. 1813 i Garnisons, Sokkelund, København.¹ (Cicilia Maria Elisabeth Bagge blev født den 27 Maj 1765 i København, dåb den 27 Maj 1765 i Helligåndskirken, Sokkelund, København,¹ døde den 5 Maj 1848 i København og blev begravet den 9 Maj 1848 i Helligåndskirken, Sokkelund, København ¹.)