Lauridts Nielsen Kremer

  Notater:

I Præstø boede da bondesønnen Laurids Nielsen, som hurtigt blev træt af latinskolen og forsøgte sig som købmand i stedet. Han fik især succes med at levere korn til hæren under Danmarks deltagelse i Trediveårskrigen (1618-1648), og efterhånden begyndte han at handle med gårde. Laurids Nielsen endte endda som Præstøs borgmester. I 1648 fik han lov af rigsrådet til at leje Klosterhaven, og i 1650 fik han af regeringen lov til at overtage en del af den såkaldte Nysø og dens omgivende sumpede område, så han kunne anlægge en have.
Da Laurids Nielsen døde i 1656, efterlod han sig tre sønner. Den ene, Jens Lauridsen, overtog sin faders forretning i Præstø, og han forstod at bevare sine penge under Første og Anden Karl Gustav-krig. Han forøgede sine besiddelser så meget, at han kunne oprette Nysø som herregård allerede i 1673.
Selv om der var en del uenigheder om, hvorvidt Jens Lauridsen havde taget for meget jord fra borgerne i Præstø, købte han snart også Beldringe kirke til godset. Da hans ellers ruinerede broder, Søren Lauridsen, døde i 1671, overtog han også Sparresholm.
Jens Lauridsen døde i 1689, hvorefter Nysø blev overtaget af hans søn, Laurids Lauridsen. Han overlod i 1707 gården til sin datter, Anne Margrethe Lauridsdatter. Hun lå dog i en bitter strid med sin broder om arven, ligesom problemerne med Præstøs borgere endnu ikke var løst. Hendes mand, Johann Nicolaus Voigt, solgte derfor gården i 1742. (Kilde: Danske herregård)

Fik mindst 9 børn, hvoraf 4 døde i 1630

  Om Lauridts

• Beskæftigelse: købmand og borgmester.

Lauridts blev gift med Elisabeth Jensdatter. (Elisabeth Jensdatter blev født omkring 1596 og døde omkring 1653 i Nysø Gods, Præstø.)